Også på FGU Øresund har COVID-19 vendt hverdagen på hovedet. For personalet, for eleverne og for planlagte aktiviteter. Men skolen er igen i drift og er allerede nu ved at forberede sig til næste skoleår.

Mange elever i 9 og 10. klasse har ligeledes været ramt, og flere er måske i tvivl om hvad der skal ske i næste skoleår. Her er FGU måske den rigtige løsning for mange. Mangler der en karakter for at komme i gang med den ungdomsuddannelse man drømmer om? Trænger nogen til at arbejde mere praktisk end bogligt? Eller er man i tvivl om hvilken retning man skal gå, så kan FGU måske give svaret. Her er mange retninger og spor. Der er ikke mindst en bred lærerstab der er velkvalificeret og meget optaget af den enkelte elev; vilkår, baggrund, udfordringer. Sammen sættes mål for tiden på FGU Øresund.

 

Der arbejdes med faglighed i flere fag og der arbejdes med udvikling af personlige kompetencer. Socialkompetence, samarbejdskompetence og handlekompetence. Kompetencer som er vigtige for unge mennesker uanset om man skal på en ungdomsuddannelse eller i job.

FGU Øresund har en målgruppe mellem 15 og 25 år, og dækker 3 kommuner. Hørsholm, Fredensborg og Helsingør, hvor skolen er fysisk placeret på Fabriksvej 20 i Helsingør.

Åbent Hus afholdes d. 10. juni mellem kl. 15:00 og 17:00. Det er muligt at besøge skolen fysisk og se skolen i live. Undervisning og produktion på værkstederne. En snak med en vejleder.

Der vil i disse Corona-tider også være mulighed for at komme på en virtuel rundtur som på dagen kan tilgås på FGU Øresunds hjemmeside www.fguoresund.dk